Forskellen på Amazon Advertising Platform (AAP) & Amazon Marketing Services (AMS)
Ved første øjekast kan man hurtigt blive forvirret over Amazon’s mange forkortelser – og det kan, indrømmet, være udfordrende at huske på dem alle. Inden for annoncering via Amazon’s markedsføringsplatform er der især to forkortelser, som du med fordel kan skrive bag øret. Den ene hedder AAP – Amazon Advertising Platform, og den anden hedder AMS – Amazon Marketing Services.
I løbet af 2018 vil Amazon (på bedste Google AdWords/Ads maner) samle de forskellige platforme under én paraply og kalde det Amazon Advertising – mere om det i et nyt blogindlæg)
Selvom begge navne indikerer noget nær det samme, så er det to vidt forskellige former for annonceringsværktøjer for dig som sælger. Vi vil herunder gennemgå de overordnede forskelle på disse.
Amazon Marketing Services (AMS)
Amazon Marketing Services er platformen du benytter, når du ønsker at opsætte søgeordsspecifikke kampagner på Amazons egne søgeresultater. Man kan derfor sammenligne AMS med Google Shopping Ads – du sætter dine kampagner, budgetter m.v. ud fra de søgeord, som du ønsker at blive fundet på.
Du har med AMS mulighed for at eksponeres via “Sponsored Products”, “Headline Search Ads” og “Product Display Ads” (sidstnævnte dog kun muligt for vendors i AMS).
Sådan håndteres AMS: Du kan enten selv vælge at håndtere dine kampagner, eller du kan outsource denne del til et Amazon bureau.
Pris: CPC (Cost-Per-Click) – prisen afhænger af den klikpris, som de enkelte søgetermer koster. Alle søgeord har forskellige priser, hvorfor det ikke er muligt at give et entydigt svar på, hvad AMS koster.
Fordele ved AMS:
- Du har med AMS mulighed for at eksponere søgende brugere for præcis det produkt, som de søger efter. Husk på at Amazon benyttes til produktsøgninger, hvorfor det kan være yderst værdifuldt at eksponeres på søgeresultaterne.
- Kunderne vil ofte være længere nede i salgstragten, da de allerede ved, hvilket produkt de efterspørger. (Eller i det mindste har en god idé om det)
Amazon Advertising Platform (AAP)
Amazon Advertising Platform er Amazon’s programmatic annonceplatform. Denne platform giver dig som sælger en unik mulighed for at blive eksponeret uden for Amazon’s markedsplads.
Det kan sammenlignes med Google’s “Display Ads”. AAP benyttes ofte af brands, som ønsker en øget kendskabsgrad, eller som har mulighed for at segmentere ganske specifikt. Amazon stiller en række forskellige segmenteringsmuligheder til rådighed ved denne form for annoncering.
Sådan håndteres AMS: Man kan vælge at få hjælp af Amazon’s egne eksperter (de tager 25% af af spend) eller man kan vælge selv at håndtere annonceringen.
Pris: CPM (Cost-Per-Impression) – du betaler altså pr. visning af din annonce.
Fordele ved AAP:
- Du har mulighed for at benytte dig af Amazon’s egne segmenteringsmuligheder ud fra de data, som de selv har indsamlet omkring de besøgende.
- Der er her mulighed for at komme bredere ud end blot Amazon’s søgeresultater.
- Benyttes oftest i forbindelse med top-funnel marketing.
Hvilken platform bør du vælge?
Som udgangspunkt anbefaler vi, at du starter ud med AMS. Her har du nemlig mulighed for at ramme specifikke søgetermer, som relaterer sig til dit produkt. Du ved derfor, at din vare er efterspurgt, hvorfor du også (alt andet lige) ønsker at vinde det givne klik.
Ønsker du hjælp med håndtering af din Amazon PPC Ads, så tøv ikke med at kontakte os for et uforpligtende tilbud.